Hvorfor er det beregnede forbrug i et energimærke nogle gange højere end det faktiske forbrug?
Standardbetingelser - den teoretiske ramme
En af de primære årsager til forskellen mellem det beregnede og det faktiske forbrug er, at energimærkningen baseres på standardbetingelser fra Energistyrelsen.
Disse standardbetingelser inkluderer antagelser om klimaforhold, familiestørrelse, driftstider og forbrugsvaner, som ikke nødvendigvis matcher de faktiske forhold i hver enkelt bolig.
Eksempel:
Energimærkningen antager typisk, at boligen opvarmes til en konstant temperatur på 20 grader i alle rum hele vinteren.
I virkeligheden kan beboerne vælge at have en lavere inde-temperatur eller kun opvarme visse dele af huset, hvilket vil resultere i et lavere energiforbrug.
Supplerende energikilder
I nogle boliger bruges der supplerende energikilder. I energimærket er der faste rammer for, hvor meget disse energikilder kan bidrage med til bygningen. Hvis man bruger disse energikilder mere end denne ramme, kan det bidrage til at reducere det primære energiforbrug betydeligt.
Eksempel:
Brugen af en brændeovn som supplerende varmekilde kan reducere behovet for opvarmning via centralvarme, hvilket vil resultere i et lavere faktisk forbrug end det, der er beregnet i energimærket.
Vejrforhold er variabel og uforudsigelig
Energimærket beregnes ud fra gennemsnitlige klimaforhold. Hvis de faktiske vejrforhold i en given periode er mildere end gennemsnittet, vil energiforbruget være lavere end det beregnede.
Eksempel:
Hvis en vinter er usædvanligt mild, vil behovet for opvarmning være lavere end det, der er forudsat i energimærkets standardbetingelser, hvilket fører til et lavere faktisk energiforbrug.
Forskelle i bygningsstandarder
Analysen "Forskellen mellem målt og beregnet energiforbrug til opvarmning af parcelhuse" fra Statens byggeforskningsinstitut viser, at forskelle i bygningsstandarder og de anvendte solcelleinstallationer kan påvirke det faktiske forbrug.
Ældre huse, der er blevet opgraderet med solceller, kan opnå et bedre energimærke uden nødvendigvis at have forbedret deres faktiske energieffektivitet.
Nyere huse
Data viser, at selv når man fjerner ældre huse fra analysen og kun medtager huse bygget efter 2008 (BR10), har A-mærkede huse stadig et højere faktisk forbrug end beregnet.
Brugeradfærd og energibesparelser
Analysen fremhæver også betydningen af brugeradfærd, hvor husstande i energieffektive huse ofte bruger mere energi end beregnet, mens dem i mindre energieffektive huse bruger mindre end beregnet. Dette fænomen kaldes rebound og prebound effekt.
Rebound og prebound effekt
- Rebound effekt - øget komfort kan øge energiforbruget, selv efter energieffektiviseringer
- Prebound effekt - husstande i mindre energieffektive huse kan have lavere energiforbrug end beregnet på grund af strenge energisparevaner
Forståelse for energimærkets beregninger
Det er vigtigt at forstå, at energimærket er et værktøj, der giver et teoretisk billede af bygningens energimæssige kvalitet og potentiale for energibesparelser. Forskellen mellem det beregnede og det faktiske forbrug skyldes primært de standardiserede antagelser, som ikke altid afspejler de individuelle forhold og forbrugsvaner.
For boligejere betyder det, at mens energimærket giver en god indikator for bygningens energieffektivitet, bør man også tage højde for de faktorer, der kan påvirke det faktiske forbrug.
Energiforbedringer og bevidste forbrugsvaner kan alle bidrage til at reducere energiforbruget og forbedre bygningens energimærke.
Har du spørgsmål om energimærkning eller ønsker at bestille en energimærkningsrapport, er du velkommen til at kontakte os hos Botjek. Vores eksperter står klar til at hjælpe dig med at forstå og forbedre din boligs energimæssige tilstand.
Vælg et af vores mest populære produkter
