Maler Stakit

Sådan bliver hus og have bæredygtig

Det er ikke kun virksomheder, politikere og forbrugere, der kan sikre vores klode en bæredygtig tilværelse. Som hus- og haveejer kan du bestemt også praktisere en mere eller mindre grøn livsstil.

Sat på spidsen handler bæredygtighed om to ting: At undgå udledning af skadelige stoffer og at udnytte ressourcerne bedst muligt. Den enkelte husejer påvirker måske ikke miljøet og klimaet i mærkbar grad, men samlet set har det en stor betydning, hvordan landets husejere agerer. Spørgsmålet er så, hvordan vi kan oversætte disse overordnede mål til konkrete retningslinjer, som vi kan bruge i hverdagen i vores eget lille smørhul.

»Som husejer handler bæredygtighedsbegrebet om at sikre lang levetid for bygningsdelene«, siger Gert Backman, der er bygningssagkyndig, energikonsulent og partner i Botjek.dk.

»Derfor er det vigtigt at sikre, at materialerne er i orden, og at være omhyggelig med at vedligeholde boligen, så hver del holder så længe som muligt«, forklarer han.

Ved at vedligeholde huset får man nemlig mest ud af de ressourcer, som er blevet brugt til at fremstille materialerne og bygge huset. På den måde er vedligeholdelse af huset i sig selv helt i tråd med bæredygtighedstanken.

»Næste skridt er at sikre, at de materialer, man bruger til vedligeholdelsen, er bæredygtige. Det kan være materialer, der er nemme at komme af med igen, som kan genbruges eller genanvendes«, siger Gert Backman. Hvis du river en murstensvæg ned, kan murstenene rengøres og bruges igen direkte, mens gulvbrædder kan genanvendes som for eksempel træflis.

Foto af Gert Backman, der er bygningssagkyndig og energikonsulent hos Botjek i Esbjerg og Sønderborg

MG 1860

Brug bæredygtige materialer

Det er ikke altid nemt at finde bæredygtige materialer selv, og det kan derfor være en god idé at spørge sig frem. Vandbaseret maling lyder som eksempel ret harmløst, men der er typisk skadelige kemikalier i vandbaseret maling. Til gengæld kan man få maling baseret på linolie, der er naturligt og nedbrydes uden at efterlade kemikalier. Det giver således ikke altid sig selv, hvad der er det mest bæredygtige alternativ, og der kan være nogle begrænsninger ved at bruge dem.

»De bæredygtige alternativer er nogle gange lidt mere omstændige at benytte, men ofte handler det mest om at lære, hvordan man bruger dem«, forklarer den bygningssagkyndige.

Der kan også være et prismæssigt spring mellem det materiale, man normalt ville benytte, og et bæredygtigt alternativ – eksempelvis hvis man vil bygge et skur eller en carport af træ.

»Normalt vælger vi trykimprægneret træ, for det, har vi lært, holder længere, men der findes træsorter, som for eksempel robinietræ, IPE,

teak eller lignende, som er formstabilt, har meget lang levetid og ydermere ikke kræver behandling. Men de er noget dyrere«, siger Gert Backman.

Han vurderer, at det dyrere træ måske kan betale sig selv hjem over en carports levetid, fordi det ikke kræver vedligeholdelse.

»Men frem for alt er der ikke sket en belastning af miljøet under produktionen, som er tilfældet med trykimprægneret træ«, påpeger den bygningssagkyndige.

Som en sidste opfordring mener Gert Backman, at man bør se vedligeholdelsen af sin bolig som en chance for at få ryddet ud i materialer, der kan skade naturen, og erstatte dem med mere bæredygtige alternativer. I bund og grund handler det om at være opmærksom og vælge bæredygtigheden til, når man alligevel er i gang med huset.

En vild have er en bæredygtig have

Bæredygtig Have

Mens man kan vedligeholde sit hus med bæredygtige materialer, skal der en mere grundlæggende forandring til, hvis du vil have en bæredygtig have. Det er selve vores opfattelse af, hvad der er en “flot have”, som vi skal justere på. Den traditionelle prydhave med eksotiske blomster, der er fri for ukrudt, med en sirlig, nyslået græsplæne og frem for alt orden er nemlig ikke særligt bæredygtig. Det fortæller biolog i Danmarks Naturfredningsforening og Giftfri-Have.dk Therese Nissen.

»Helt overordnet handler den bæredygtige have om blandt andet at have en høj grad af biodiversitet, så det er bedst at lade græsset gro

- om ikke i hele haven, så i dele af den,« siger hun. Højt græs giver gode betingelser for insekter og kryb, og samtidig hjælper det til at holde på fugtigheden, så du slipper for at vande.

»I det hele taget er det vigtigt at sikre et godt bunddække for at holde på fugtigheden, og man kan med fordel lave et kvashegn, hvor man lægger afskårne grene eller lader fældede træer ligge og formulde af sig selv,« anbefaler biologen. Dette af hensyn til insekterne, men også for at minimere CO2-udledningen.
»Hvis du lader afklippede grene ligge eller laver et kvas-hegn af dem, holder du den CO2, der er bundet i grenene, på din egen grund, i stedet for at bruge ressourcer på at køre det væk«, siger Therese Nissen, som påpeger, at der også er fordele for havens ejere ved at skabe gode betingelser for insekterne.

»Husk på, at jo flere insekter, jo flere fugle kommer på besøg«, siger hun.

Det er også en af grundene til, at hun på det kraftigste advarer mod at bruge gifte i haven, for gift ødelægger mere, end det gavner.

»Gift fjerner biodiversiteten i haven, og det kan ende i vores drikkevand. Når jeg køber grøntsager, kan jeg vælge at købe økologisk, men jeg kan ikke købe økologisk vand, og derfor er det meget vigtigt, at vi passer på vores drikkevand«, forklarer Therese Nissen.

I modsætning til landmænd er den almindelige husejer ikke uddannet i at bruge gifte, og derfor håndterer vi dem ofte forkert, mener biologen. I stedet for at anvende gifte må vi finde "knofedtet" frem, lyder opfordringen.

Der findes ikke ukrudt

Det er typisk ikke alle planter, som er lige velkomne i folks haver, og der bliver brugt mange kræfter på at bekæmpe ukrudt – her har nogle svært ved at holde nallerne fra ukrudtsbekæmpende gifte. Det er dog noget, som biologen ryster kraftigt på hovedet over.

»Der er ikke noget, der hedder ukrudt. Folk kæmper med planter, som er uønskede, men lad dem stå, for de er vigtige for vores vilde bier og insekterne«, siger Therese Nissen.

Løgkarse og mælkebøtter er ofte lagt for had, men de tiltrækker sommerfugle, der er afhængige af dem, og det giver således dig og familien noget pænt at kigge på.

»Måske handler det om, at man slutter fred med ukrudtet, så man accepterer noget af det. Det er jo fint at luge lidt, men fokusér måske i stedet på at nyde haven frem for at arbejde i den«, lyder anbefalingen fra Therese Nissen.

Det hjælper også at vælge blomster og planter, som hører til her i norden og derfor er tilpasset vores klima. Det er de såkaldte hjemmehørende blomster og planter, og det behøver ikke at blive en kedelig have af den grund.

»Slyngplanter er populære, og i stedet for eksempelvis en clematis kan man få en dansk kaprifolie, og skal det være lidt eksotisk, kan man for eksempel vælge et bornholmsk figentræ i stedet for et fra syden«, fortæller biologen. I første omgang kræver de fremmede planter mere for at overleve, men de kan også være invasive og "stikke af" til vores natur.

»Vi er ikke interesseret i at få disse arter ud i vores frie og vilde natur. Der er ikke meget tilbage af den, men der er noget, og den vil vi gerne passe på«, siger Therese Nissen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Kilde: Sommerbolig - annoncetillæg til Jyllands-Posten 
Skrevet af Adam Villaume