Sådan kan du nemt spare på strømmen

Hvad er inkluderet i et eltjek?
Ved et eltjek bliver ejendommen besigtiget. Ved gennemgangen vil vores el-tekniker kontrollere følgende:
- Eltavler
- Foretage kontrolmåling af fejlstrømsafbrydere
- Kontrollere materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag
- Kontrollere lavvolts- samt 230V spot installationer
- Kontrollere elinstallationernes antal og dimensionering
- Kontrollere beskyttelse mod berøring med spændingsførende dele (jording mm)
Hvad er et eltjek?
Et eltjek gennemføres på samme måde som et eleftersyn.
Vores eltekniker foretager en visuel gennemgang af den tilgængelige del af installationen, hvilket kombineres med en stikprøvevis adskillelse af dåser, demontering af monteringsmateriel, åbning af tavler og gennemførelse af relevante målinger.
Hvis du har bygget nyt eller renoveret din ejendom, anbefaler vi, at du bestiller et eltjek. Dermed får du en garanti for, at elektrikerens arbejde er korrekt udført. I forbindelse med et salg er det også en god idé at få et eltjek.
Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem den karakter, som vi giver og prisen på at få gjort elinstallationen lovlig og funktionsdygtig. Der kan være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som hurtigt og billigt kan udbedres, og som kan indebære alvorlig risiko for personskade eller brand, hvis der ikke gøres noget.
I afslutningen af besigtigelsen gennemgår el-teknikeren de fejl, der er fundet. Efter besøget udarbejdes den endelige rapport. Du er selvfølgelig altid velkommen til at stille spørgsmål til både besigtigelsen og rapporten.
Hurtig og professionel proces

Bestil online eller kontakt os
Udfyld vores kontaktformular, bestil online eller kontakt din lokale afdeling.

Vi rykker ud til dig
Vi kommer herefter på besøg hos dig, når det passer bedst.

Modtagelse af rapporten
Du modtager rapporten inden for 48 timer efter vi har været ude ved dig.

Få foretaget et eltjek
Hos Botjek er vores erfarne el-teknikere klar til at hjælpe dig. Vi tilbyder også eltjek for boliger , der ikke er omfattet af eleftersynsordningen.
Det kunne være relevant på følgende ejendomme:
- Andelsboliger
- Udlejningsejendomme
- Erhvervsejendomme, kontorer og butikker
Det kræver en fagmand
Arbejdet er ikke færdigt efter, at der er målt og observeret. En stor del af et eltjek hos os består i at sikre, at installationerne overholder lovgivningen. Vores dygtige medarbejdere har mange års erfaring og kender alt til både nuværende og tidligere lovgivninger om elinstallationer. Det er vigtigt at reglerne tages med i ligningen, før den endelige rapport udarbejdes. Lovgivningen skifter hele tiden og det gør dine installationers lovlighed derfor også. Vores el-teknikere er veluddannede og sørger altid for at holde sig ajour med de nyeste regler.

Det siger vores kunder om os
Rådgivning er vores ekspertise
Vi er ikke din almindelige elektriker. Vores erfarne og kompetente el-teknikere udfører et grundigt eftersyn, men overlader enhver udbedring til en udefrakommende autoriseret elinstallatør efter dit valg. Dermed kan vi sikre, at du altid får en ærlig, ansvarlig, kompetent og uvildig vurdering af elinstallationerne i din bolig.
Eltjek af landbrug
Aktive landbrug er ikke omfattet af eleftersynsordningen .
Ved et salg eller i forbindelse med forsikringstekniske gennemgange, kan det være en god ide at få foretaget et eltjek. Det er der flere forskellige årsager til. For eksempel kræver mange forsikringsselskaber en el-teknisk gennemgang, mens andre ligefrem definerer deres præmie ud fra denne.
Tilsvarende er der forskellige positive virkninger ved at få foretaget et eltjek – blandt andet at spare penge . Du kan som ejer ofte spare penge på forsikringspolicen, hvis du kan fremvise en elteknisk gennemgang af bygningerne og deres elinstallationer. Yderligere er det altid en god idé at kunne fremvise en uvildig vurdering af dine elinstallationer ved et eventuelt salg.
Vi har mange års erfaring med eltjek for landbrug og sørger altid for at medtage den relevante lovgivning i vores vurdering. Reglerne skifter med jævne mellemrum, og derfor skifter kravene til dine installationer også. Da vores el-tekniker har specialiseret sig i dette og kun yder rådgivning, får du en uvildig vurdering af høj kvalitet.
På baggrund af vores erfaring har vi udviklet et koncept, der behandler alle interessante elementer. Der er samtidig mulighed for at tilpasse dette specifikt til dit landbrug:
1. Gennemgang af installationer i:
a. Driftsbygninger, herunder maskinanlæg
b. Stuehuse
c. Kontrol af røgmeldere samt brandslukningsudstyr
2. Gennemgang af eltavler:
a. Termografering af eltavler
b. El og lovteknisk gennemgang
3. Kontrol og rådgivning omkring transientbeskyttelse:
a. I eltavler
b. På maskinanlæg (malkerobotter, foderanlæg, klimanlæg m.m.)
Lad os foretage dit eltjek, så du undgår ubehagelige overraskelser.
Få et godt tilbud med en fast pris
Vi er en landsdækkende virksomhed med afdelinger i hele Danmark. Har du brug for et eltjek, hvad end det er landbrug, privat eller erhverv, er du mere end velkommen til at kontakte os og høre nærmere. Vi rådgiver alle kunder og sørger for at skræddersy et tilbud med en fast pris, der passer specifikt til dig og dine behov.
Kontakt din lokale Botjek-afdeling og få en pris på lige netop de ydelser, du har behov for.
Karakterer i rapporten som gælder efter 1. oktober 2020:
Gult lyn er risiko for stød
Ulovlige elinstallationer, der indebærer risiko for elektrisk stød.
Rød flamme er risiko for brand
Ulovlige elinstallationer, der indebærer risiko for brand.
Sort Ø er ulovlige elinstallationer
Elinstallationer, der ikke lever op til de standarder og lovkrav, der gjaldt, da installationen blev udført.
Sort spørgsmålstegn bør undersøges nærmere
Forhold ved elinstallationerne, der bør undersøges nærmere for at afklare, om der er en fejl. Det kan være en fejl med risiko for brand eller stød, og derfor bør du undersøge forholdet nærmere. Hvis du vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer du selv risikoen.
Du kan læse mere om de ny regler for Huseftersynsordningen her.
Karakterer i rapporten som gælder før 1. oktober 2020:
Der anvendes et karaktersystem med seks karakterer. Hvert ulovligt forhold og funktionsfejl, der identificeres ved et eltjek, gives en karakter der svarer til, hvor alvorligt forholdet er.
IB – Ingen bemærkninger
Beskriver, at bygningsdelen ikke giver anledning til bemærkninger
K0 – Praktisk eller kosmetisk mangel
K1 – Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt og som ikke påvirker funktionsdygtigheden
K2 – Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen
K3 – Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen
UN – Bør undersøges nærmere
Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved gennemgangen. Det kan være en alvorlig skade. Så art, omfang og konsekvens bør altid afklares
Vælg et af vores mest populære produkter
Viden og råd


Undgå anmærkning i tilstandsrapporten