Styr på energien
Hvor tyk er isoleringen på loftet? Er ruderne energivenlige? Er der isolering i hulmuren? Hvor gammelt er fyret, og er det olie eller gas?
Det er en række af de spørgsmål, Søren Funch Jensen og Christian Funch skal finde svar på, når er ude for at foretage et energitjek, der afgør, hvilken energimærkning en bolig skal have.
De er far og søn, sammen driver de den lokale afdeling af Botjek, der med hovedsæde i Greve servicerer kunder på store dele af Sjælland, og i den seneste tid har de oplevet, at flere boligejere gerne vil have set boligen efter i sømmene for at se, hvor energiforbruget kan optimeres.
De er ikke i tvivl om, at det skyldes muligheden for at søge Energistyrelsens pulje til energiforbedringer, som bliver åbnet igen i løbet af det første kvartal i 2021.
Her kan man få del i de 375 millioner kroner, som er afsat, men det kræver, at boligens energimærkning ikke er fra før 1. oktober 2012, og er energimærkningen under et halvt år gammel, så er det endda muligt at få dækket nogle af udgifterne til selve energimærkningen.
"Vi kan godt mærke, at boligejerne gerne vil være på forkant, når puljen bliver frigivet igen", siger Christian Funch. "I år blev puljen tømt på få uger, så jeg tror, at mange vil være klar, når der åbnes op igen", siger han.
Søren Funch Jensen og Christian Funch får muligvis ekstra travlt, når energistyrelsen frigiver næste pulje til energioptimering.
Foto: Kenn Thomsen
Hvad kan betale sig?
Ved at bore et lille hul i muren, kan man ved hjælp af apparatet her måle, om muren er hulmursisoleret.
Foto: Kenn Thomsen
De fleste, der enten har købt eller er i gang med at lede efter en ny bolig, kender til energimærkningerne, der går fra A, som er de mest energivenlige boliger til G i den anden ende af skalaen. Det er den mærkning, Botjek og andre energikonsulenter udfører, men ikke nok med det, så kan man i den efterfølgende rapport se, hvor det er muligt at optimere boligen rent energimæssigt, og hvilke af forslagene, der vil tjene sig selv hjem i løbet af en overkommelig årrække.
Det er regeringens ambition, at oliefyr og gasfyr skal udfases frem mod 2030, og hvis man netop skifter fra gasfyr til en luft-til-vand-varmepumpe, kan der være penge at hente. Her kan man i grove træk halvere sin varmeregning.
"Står man med et gammelt gasfyr, som alligevel skal skiftes, så kan der være god grund til at overveje en varmepumpe", siger Søren Funch Jensen. Her vil udskiftningen ofte være rentabel inden for en overskuelig årrække.
"Men får man del i regeringspuljen, kan man få tilskud til varmepumpen på mellem 20.000 og 30.000 kroner, og så bliver perioden kortere", siger han.
"Udover udskiftning af selve opvarmningskilden, så er det ofte nye vinduer, og efterisolering forskellige steder i boligen, som vil give gode resultater på varmeregnskabet", forklarer Søren Funch Jensen.
De anbefaler som regel også, at man har energiforbedringer med i baghovedet, hvis man står overfor større renoveringer af boligen.
"Det kan som regel ikke betale sig at efterisolere skråvægge, hvis det er det eneste, man skal", siger Christian Funch.
"Men skal man for eksempel have skiftet taget, så kan der være noget at spare på
regningen, hvis man samtidig giver skråvæggene et ekstra lag isolering", siger han.
Udover at energiforbedringerne kan aflæses i varmeregnskabet, så er de også med til at sænke ens personlige forbrug af CO2.
Du kan læse hele avisen "Sydkysten" fra Sjællandske Medier her
Vi hjælper dig gerne
Hvis du står med et specifikt spørgsmål, søger generel rådgivning, har behov for et nyt energimærke eller allerede er i gang med at søge om tilskud til energirenovering, er du altid velkommen at kontakte os.