Undgå sommerkondens i kælderen

Når varme og fugt finder vej til din kælder i løbet af sommeren, kan der opstå sommerkondens på de kolde kældervægge, som i værste fald kan resultere i skimmelsvamp.

 

Du kender det sikkert, hvis du er husejer med kælder. Det danske sommervejr melder sin ankomst, og med det følger varme og højere fugtighed.

Det virker derfor helt naturligt at lufte godt ud i kælderen på de varme sommerdage – men det er ikke altid den bedste løsning.

For når den varme luft udefra møder den kølige temperatur i din kælder, opstår der kondens på de kolde kældervægge, og din kælder kan risikere at få skimmelsvamp.

Hvorfor opstår kondens?

Kondens På Glas

Kondens opstår ved temperaturforskelle. Tag for eksempel et iskoldt glas vand på en brandvarm sommerdag. Her bliver glasset helt vådt af kondens, fordi varme og kulde mødes - og det samme sker også i din kælder.

Er din kælder uopvarmet, er en god tommelfingerregel at undgå udluftning, hvis temperaturen udenfor er 5 grader højere end temperaturen i din kælder.

Her vil der nemlig med meget stor sandsynlighed danne sig kondens, når den varme temperatur udenfor møder den kølige kældertemperatur.

Er din uopvarmede kælder for eksempel 15 grader varm, må temperaturen udenfor ikke være mere end 20 grader, før det kan være et problem med kondens.

"Løsningen er at lufte ud i kælderen, når temperaturforskellen er mindst, hvilket er tidligt eller sent på dagen. Og det skal ikke være en regnvejrsdag, hvor luftfugtigheden er høj", fortæller Tommy Horst Grenander, bygningssagkyndig og energikonsulent hos Botjek i Greve.

Det er derfor ikke kun om sommeren, at problemet med kondens kan opstå. Det er nemlig også en rigtig god idè at undgår udluftning i vinterhalvåret når det regner, da luftfugtigheden stadig er høj på trods af den kølige udendørs temperatur.

Trappe ned til TrKælder

Opvarmet kælder - hele året rundt

Kat På Varm Radiator

Mange finder det naturligt at slukke for varmen i kælderen i sommerperioden. Men egentlig er det bedst, at du sørger for, at din kælder er opvarmet hele året rundt, og kælderens temperatur holdes på minimum 18 grader.

Så vil det netop kun være på de meget varme sommerdage der vil være en temperaturforskel på over 5 grader mellem kælder- og udeluft.

Dette gælder alle typer kældre, da en kælderkonstruktion altid vil være kold, uanset hvordan du bruger den.

Specielt i tilfælde af, at du har en fugtig kælder med tydelig fugt i væggene (det kommer for eksempel til udtryk ved salpeterudtræk på mere end samlet set én kvadratmeter) – da bør du ikke slukke for varmen i din kælder. Derved mindsker du risikoen for skimmelsvamp.

Er der fugt i din kælder?

Det er vigtigt at huske, at en opvarmet kælder ikke altid er løsningen på de fugtproblemer, der kan være opstået.

Ved nogle tilfælde kan et dræn omkring kælderen være en nødvendighed. Der kan også være opstået en skade ved eksempelvis en tagbrønd, som kan være grunden til fugt i din kælder.

Er du i tvivl om, hvad der er grunden til, at din kælder er fugtig?

Så er det altid en god idé at få en rådgiver til at besigtige problemet for dig. Det hjælper vi dig gerne med her hos Botjek.

Afskaldet puds på grund af fugt

Udfyld formularen
og vi kontakter dig inden for 24 timer