De fleste, der har købt eller solgt bolig, kender til betegnelserne K1, K2 og K3, som angivelse for skader og fejl. Den 1. oktober 2020 blev tilstandsrapporten imidlertid ændret både visuelt og indholdsmæssigt.
Formålet med ændringen er at gøre rapporten lettere at forstå for både huskøbere og -sælgere.
I den forbindelse har rapporten fået et nyt udseende og i stedet for K-skalaen, hvor skader og fejl blev vurderet med K1, K2 og K3, er der nu introduceret farvede hus-symboler, også kaldet huspiktogrammer, som angiver hvor alvorlige skader og fejl er.
Hvilke skader og fejl, der bliver registreret ved gennemsyn af boliger og derved noteret i tilstandsrapporten, er der ikke ændret ved.
På dette link kan du se et eksempel på den nye tilstandsrapport.
Karakterskala i tilstandsrapporten
Ved en bygningsgennemgang giver den bygningssagkyndige de forskellige skader i boligen karakterer efter, hvor alvorlige de er:
RØDT hus = Kritiske skader
GULT hus = Alvorlige skader
GRÅT hus = Mindre alvorlige skader
SORT hus = Mulige skader
Ændringerne medfører, at de kritiske skader, som skal fixes her og nu eller i løbet af 2 år, får farven rød i den nye tilstandsrapport.
Skader, der er lidt mindre akutte og skal udbedres i løbet af 2-10 år, får farven gul.
Mindre alvorlige skader, der vurderes ikke at have indflydelse på bygningens funktion og således ikke nødvendigvis skal udbedres indenfor en angivet tidsramme, får farven grå.
Og endelig, de skader, som bør undersøges nærmere for at afklare, hvorvidt der er tale om en kritisk skade, får farven sort.
Ændringer for elinstallationsrapporter
Samtidig med ændringen af tilstandsrapporterne kommer der også nye regler for elinstallationsrapporter. Her er K1, K2 og K3 ligeledes erstattet af symboler med forskellige farver.
Tidligere skulle fejl vurderes ud fra, om de udgjorde en risiko på kort eller lang sigt. Nu angiver symbolerne, om der er risiko for henholdsvis stød eller brand, om der generelt er tale om ulovlige installationer eller brug for nærmere undersøgelse.
Fremover skal risici og fejl også opgøres for hvert eneste rum i bygningen i modsætning til tidligere.
Med den nye huseftersynsordning følger der et online-univers med forklaringer i ord, billeder og video.
Vil du vide mere, kan du kan læse mere om den nye ordning her på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.
Derfor skal du tjekke særlige bemærkninger
Det er sælgers ansvar, at den byggesagkyndige har adgang til alle tilgængelige dele af boligen. Det betyder blandt andet, at skure, loftrum, krybekældre og lignende ikke må være aflåst.
Den byggesagkyndige vil således tage forbehold i tilstandsrapporten til enkelte bygningsdele eller rum, hvis der er noget, som vedkommende ikke kan besigtige under bygningsgennemgangen.
Kan den byggesagkyndige for eksempel ikke komme ind i et rum, noterer den byggesagkyndige, at det er utilgængeligt og dermed ikke besigtiget. Et andet klassisk eksempel kan være en busk eller en anden form for ikke-flytbar genstand, som dækker en del af facaden, hvormed denne del ikke kan blive besigtiget.
Sådanne forbehold i tilstandsrapporten kan have betydning for, hvor godt du, som køber, er dækket af en ejerskifteforsikring. Du bør derfor tjekke tilstandsrapporten for denne type forbehold.