Energirenovering – hvad kan betale sig?
Energimærke til ejerlejlighed
Det er lovpligtigt at have et energimærke til din ejerlejlighed eller andelslejlighed, hvis du skal sælge eller udleje. Energimærkningen fortæller, hvordan bygningens energimæssige tilstand er og belyser samtidig bygningens besparelsespotentiale ved energirenovering.
Alle bygninger på mere end 60 m² skal energimærkes ved salg, udlejning, annoncering og overdragelse. Det gælder både for hele bygningen og lejlighederne deri.
Det er bygningsejerens ansvar, at en bygning er energimærket. Hele bygningen energimærkes altid samlet, ligesom forbedringer af bygningen stort set altid sker på hele bygningen samtidig. Udgiften til energimærkningen bliver typisk lagt på bygningens varmeregnskab.
Energimærkningen synliggør bygningens energiforbrug og er derfor en form for "varedeklaration", når en lejlighed skal sælges eller udlejes.


Energimærkningen giver samtidig et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre – hvad forbedringerne går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi og CO₂ der kan spares, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger.
Mærkningen bliver udført af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af
isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregner energikonsulenten bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v., hvilket resulterer i et givent energimærke.
Læs mere om energimærke her.
Sådan foregår det når vi hjælper med at sælge din bolig

Bestil online eller kontakt os
Udfyld vores kontaktformular, bestil online eller kontakt din lokale afdeling

Vi rykker ud til dig
Vi kommer herefter på besøg hos dig, når det passer bedst

Modtagelse af rapport
Du modtager rapporten inden for 48 timer efter vi har været ude ved dig

Klar til salg
Du er nu klar til at sælge din bolig og kan være sikker på, at rapporten opfylder alle krav
Vælg et af vores mest populære produkter
Det siger vores kunder om os
Viden og råd

Hvor meget strøm bruger en familie?
